Hvorfor lave et testamente?
Privatøkonomi | 17. januar 2014
Er du uenig med arveloven? Så skriv et testamente.
Med et testamente kan du give din ægtefælle mulighed for at blive boende i huset - selv om børnene, ifølge arveloven, arver halvdelen. Hvis afdøde kun har børn med den efterladte ægtefælle, kan denne også vælge at sidde i uskiftet bo. Kun hvis længstlevende ægtefælle senere ønsker at gifte sig igen, skal der skiftes med fællesbørn. Har afdøde børn med andre end den efterladte ægtefælle, skal der som hovedregel skiftes med dem. Myndige "særbørn" (altså børn, som afdøde har med andre end den efterladte ægtefælle) kan give samtykke til, at den efterladte ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
Et testamente, der fordeler arven således, at ægtefællen får en større andel end fastsat i arveloven på bekostning af børnene, betyder imidlertid, at det kan blive lettere for den efterladte ægtefælle at skifte med både fællesbørn og særbørn, hvis man ønsker det.
Læs også om arv og gaver.
Redaktion: Trine Vinter Fisker og Mikael Sørensen.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.