Hvem bliver Årets Unge Erhvervsleder 2014?
Erhverv | 5. november 2014
For nylig fandt JCI's kåring af Årets Unge Erhvervsleder i København sted. En titel som kræver meget mere end en solid bundlinjevækst.
De nominerede var:
- Ulrik Bo Larsen, Stifter og CEO, Falcon Social ApS
- Jens Hjortflod, Managing Director, Experian A/S
- Nischa Don Maak, General Manager, Regus
For at vinde skal man bl.a. udvise: Personligt engagement, samarbejdsevne, ansvarlighed, stærke kommunikationsevner og medarbejderengagement. Og så skal man være et helt menneske, siger dommer Britta Borch Egevang.
Til at fortælle mere om hvad dét vil sige og hvordan man skaber balance mellem livet i og uden for arbejdspladsen gæstede den tidligere top-triatlet Torbjørn Sindballe arrangementet.
Kåringen var én af i alt seks lokale kåringer, arrangeret af JCI Junior Chamber International et erhvervsnetværk for unge på mellem 18 og 40 år. Den nationale kåring finder sted i Aarhus d. 19. november.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.