Historien om Whired: En ide tager form
Erhverv | 3. juli 2017
De er unge og har store planer. 12 unge drenge fra Aarhus forstaden Trige har netop startet deres egen virksomhed, Whired, som skal hjælpe med at løse en irritation, der er hverdag for de fleste; krøllede hovedtelefonledninger.
De unge vil udvikle et produkt, som skal løse det problem, og det vil de gøre ved hjælp af 25.000 kroner og en masse støtte fra organisationen Mind Your Own Business.
De unge er vokset op i et belastet boligområde, og projektet, der er skabt af Mind Your Own Business, har til formål at hjælpe de unge med at udvikle deres evner på den helt rigtige måde.
Gennem 8 måneder skal de udvikle sig og agere som en rigtig virksomhed, og vil i alles øjne blive betragtet som iværksættere. Målet er, at de unge får en dybere indsigt i, hvad det vil sige at drive virksomhed, og i hvem de er som mennesker.
I første afsnit af "Historien om Whired", møder vi Daniel, Ahmed og de andre i starten af projektet, hvor deres produkt så småt begynder af tage form.
Projektet er udarbejdet som et samarbejde mellem Jyskebank.tv og Mind Your Own Business
Idé, foto og redigering: Alexander Janku Homilius
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.