hi-messen: Dansk batterivirksomhed vinder pris - Potentialet er stort både i Danmark og udlandet
Erhverv | 2. oktober 2019
Den vedvarende energibølge bulrer afsted, men især en problemstilling har de seneste mange år været en kæp i hjulet på udviklingen.
Lagring af den overskydende energi, som produceres når solen skinner og vinden blæser.
Lagring af den overskydende energi, som produceres når solen skinner og vinden blæser.
Men det problem har den danske virksomhed VisBlue taget op, og de har udviklet et batteri, som modsat almindelige batterier, lagrer energien i væske fremfor metaller som lithium eller jern.
Teknologien bag batteriet kaldes Redox Flow, og den har flere årtier på bagen, men nu er teknologien så småt moden til at konkurrere med andre batteriteknologier.
Teknologien bag batteriet kaldes Redox Flow, og den har flere årtier på bagen, men nu er teknologien så småt moden til at konkurrere med andre batteriteknologier.
Redox Flow batterierne har en lang række fordele, da de blandt andet ikke kan eksplodere, fordi batteriet primært består af vand. Desuden er de en del mere bæredygtigt, da stort set hele batteriet kan genanvendes, når det er opslidt.
Og netop de bæredygtige elementer i virksomhedens produkter var med til at indbringe dem en nyindstiftet bæredygtighedspris på dette års hi-messe i Herning.
Hør mere om batteriets muligheder i indslaget over teksten.
Jyskebank.tv er mediepartner på årets hi-messe i samarbejde med Messecenter Herning.
Jyskebank.tv er mediepartner på årets hi-messe i samarbejde med Messecenter Herning.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.