Fremtiden for højhuse i Silkeborg til debat
Om Jyske Bank | 29. september 2017
Skal der være højhuse i Silkeborg?
Spørgsmålet var simpelt, men problemet var komplekst og holdningerne var mange, da Jyske Bank i samarbejde med Midtjyllands Avis inviterede til åben debat om fremtidige højhuse i Silkeborg.
Debatten kommer på et tidspunkt, hvor tankerne om at bygge i højden spirer. Blandt andet har Jyske Bank fået mulighed for at bygge i 12 etager på den gamle industrigrund, som før husede tekstilvirksomheden Neckelmann.
Debatten var delt i to, hvor en gruppe for højhuse først fik mulighed for at fremføre argumenter, hvorefter et hold modstandere kunne gøre det samme.
Publikum kunne tilkendegive deres mening igennem en SMS-afstemning. Først på aftenen var der et overvejende flertal for flere højhuse, men aftenens sidste afstemning endte med et lille flertal mod højhusene.
Se en reportage fra aftenens arrangement over artiklen.
Hele ByTinget kan ses her:
Første del: https://jyskebank.tv/bytinget-i-silkeborg-del-1-af-2
Anden del: https://jyskebank.tv/bytinget-i-silkeborg-del-2-af-2
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.