Forventninger til US Q2 regnskabssæson: Rekordvækst men pres fra højere omkostninger
Finans | 8. juli 2021
Den
amerikanske regnskabssæson for 2. kvartal går i gang i midten af juli med de
store bankers regnskaber. Vi er ikke negative over for de kommende regnskaber
fra S&P 500 selskaberne, men indtjenings overraskelserne forventer vi ikke
bliver lige så store som de sidste par kvartaler.
Den høje indtjeningsvækst,
omkring 60% å/å, er velkendt for markedet ligesom de også ved, at 2. kvartal
kommer til at markere toppen af indtjeningsvæksten. Flere virksomheder vil
antagelig nævne pres på indtjeningsmarginen (indtjening i forhold til salg) som
følge af højere input-, transport- og lønomkostninger,
og en vis forsinkelse i at overvælte de øgede omkostninger til salgspriserne og
dermed forsøge at sende regningen videre til kunderne.
Det kan gøre, at
markedet ikke tager lige så positivt imod regnskaberne som den høje
indtjeningsvækst ellers kunne antyde.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.