Finans Brief: Rentefald løfter aktiehumøret og især tech-sektoren
Finans | 6. maj 2024
Sidste uge startede med aktiekursfald men sluttede med pæne stigninger, hvor især tech-aktierne klarede sig godt. Stemningen blev løftet af rentefald i kølvandet på en svagere end ventet – men stadig robust – jobrapport fra USA og fremrykkede forventninger til rentenedsættelser fra Fed. Der er også udsigt til en positiv start på den europæiske aktiehandel i en uge, hvor der er noget mere stille på makro- og nøgletalsfronten end de to foregående uger, der har været meget begivenhedsrige. Der er dog lidt nyt fra centralbankfronten, og vi gør også status over den regnskabssæson, der efterhånden lakker mod enden.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.