Finans Brief: Julefreden sænker sig i begivenhedsfattig uge

Finans | 22. december 2025

Til trods for at sidste uge var fyldt med centralbankmøder og nøgletal på den relativt store klinge, så sluttede de ledende aktieindeks og de mellemlange renter stort set, hvor de startede ugen.

Den amerikanske jobrapport var i vores optik relativ ”blød”, mens forbrugerpriserne ej heller gav de store panderynker hos markedsaktørerne. På selskabsniveau var der interessante nyheder ift. Nvidia’s afsætning af chips til Kina.

Hertil morgen handler de asiatiske aktiemarkeder med lille pil opad, mens futures i Europa indikerer en flad start på ugens aktiehandel. Ugen byder ikke på de helt store makroøkonomiske begivenheder, og der kan forventes lavere handelsvolumen hen over juledagene.

Vigtig investorinformation.

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.