Finans Brief: I lidt af en mellem-uge for finansnyheder, ser vi på om september altid en dårlig aktiemåned?
Finans | 4. september 2023
Efter en begivenhedsrig nøgletalsuge i sidste uge, hvor aktierne i USA havde deres bedste uge siden juni, er det mere en mellem-uge vi tager fat på før bl.a. inflationstal og centralbankmøder kommer senere på måneden. Den øjeblikkelige aktiestemning kan måske bedst beskrives musikalsk med ”Never Gonna Give You Up” – Rick Astley’s (hvem?) gamle hit, som kan både bruges til investorernes håb om, at Kinas stimulanser begynder at virke og håbet om, at Fed er færdig med at hæve renten. Begge faktorer driver den positive aktiestemning i Asien mandag efter en svag jobrapport i fredags sender Powell ud på sidelinjen og Kinas løbende strøm af stimulansforslag gennem sidste uge.
I en ellers nøgletalsfattig uge, på nær det amerikanske konjunkturbarometer for servicesektoren: ISM Service, vil fokus stadig være på rente og olieprisudviklingen. September er jo historisk den dårligste aktiemåned, men i ugens Finans Brief ser vi på, hvor meget man kan bruge den historie til.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.