Finans Brief: ECB møde og regnskaber i fokus
Finans | 14. oktober 2024
Selvom mange holder efterårsferie, så er finansmarkederne i fuld sving.
Ugens højdepunkt bliver ECB-mødet, hvor der venter endnu en rentenedsættelse, efter at både inflationsdata og væksttal har været til den svage side. Spørgsmålet er, hvordan Lagarde ser den fremtidige udvikling for renten.
Vi ser også på verdens vigtigste forbruger, den amerikanske, hvor der kommer detailsalg for september. Selvom den amerikanske forbruger har været presset fra mange sider, bliver kreditkortet stadig brugt. Vi vender også regnskabssæsonen for 3. kvartal, som blev skudt i gang i USA i fredags. Vi løfter sløret for, hvorfor det ikke kun var regnskabsresultaterne selv, der løftede Finansaktierne, men også en tendens som investorerne synes godt om.
Vi runder også både nøgletal og stimulanssituation fra Kina, som har været i stærk fokus den seneste måneds tid.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.