Finans Brief: Afventende optakt til spændende uge

Finans | 1. september 2025

Aktierne sluttede sidste uge med moderate kursfald, og børserne i Asien handler også med en let negativ undertone her til morgen. Markederne i USA er lukket i dag, og stemningen vil formentlig være afventende op til vigtige begivenheder senere på ugen.

Højdepunktet er fredagens jobrapport, der jo chokerede investorerne med udtalt svaghed i sidste måned. ISM’erne (tirsdag og torsdag) medvirker også til at give et sundhedstjek af amerikansk økonomi forud for Fed-mødet om to uger, hvor vi venter, at rentenedsættelserne bliver genoptaget.

Markedsfokus

• Aktierne tabte pusten i sidste uge

• Stor uge med jobrapport, Fed- og toldnyt samt inflation og fransk politik

• Vigtig temperaturmåling på amerikansk vækst med jobrapport og ISM’er

• Inflationen vil fortsætte med at stabilisere sig omkring ECB’s målsætning

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.