Finans Brief: Afgørelsens uge – i præsidentvalget og for Fed
Finans | 4. november 2024
Vi har taget hul på en meget spændende uge, hvor især USA er i fokus. Her bliver det nemlig afgjort, hvem der skal stå i spidsen for verdens største økonomi, når præsidentvalget tirsdag løber af stablen. Meningsmålingerne viser, at det er et nærmest historisk tæt løb mellem Harris og Trump.
Det betyder også, at Fed-mødet for en gangs skyld ikke er ugens vigtigste begivenhed. Vi vurderer, at uanset udfaldet af præsidentvalget er der udsigt til, at Fed på torsdag nedsætter renten. Det er også stort set fuldt indpriset i markederne. Prisningen af rentenedsættelser Fed i 2025 er blevet meget mindre aggressiv, og netop rentestigningen er så småt begyndt at tynge aktiemarkederne, der har oplevet moderate fald i de seneste to uger.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.