EY-vinderinterview: Mobile Industrial Robots vinder Entrepreneur Of The Year 2018
Entrepreneur of the year
|
29. november 2018
Mobile Industrial Robots vinder hovedkategorien i EY Entrepreneur Of The Year 2018.
Den fynske virksomhed Mobile Industrial Robots producerer robotter til industriel brug i eksempelvis en produktionshal eller på et lager.
Firmaet fokuserer på at udvikle brugervenlige, fleksible og sikre robotter, der hjælper andre virksomheder med at øge effektiviteten.
Tusinder af firmaets robotter kører i dag rundt i den globale industri og automatiserer intern transport i nogle af verdens største virksomheder.