EOY-vinderinterview: Glycom løb med sejren i Life Sciences
Erhverv | 30. november 2017
Glycom er årets vinder i kategorien Life Sciences ved EY Entrepreneur Of The Year 2017.
”Modermælkserstatning er et vitalt produkt med
stor global efterspørgsel, og derfor er potentialet for Glycom betydeligt. Med
store og vigtige investorer som bl.a. Nestlé og Seed Capital i ryggen har
Glycom produktionsfaciliteterne på plads i Esbjerg, hvor den første
kommercielle produktion af HMO vil finde sted. Hertil kommer, at den
underliggende teknologi potentielt vil kunne finde anvendelse i tillæg til
eksisterende behandlinger af sygdomme.”
- Juryen
Se også indslag om Glycom.
Den danske biotekvirksomhed Glycom har opfundet en metode til fremstilling af særlige sukkerarter - Humane Mælke Oligosakkarider (HMO’er) - med anvendelsesmuligheder inden for bl.a. modermælkserstatning.
Glycom er nu klar til kommerciel produktion og udvidede i januar 2016 med en fabrik i Esbjerg, hvor der også udvikles og produceres HMO’er, der forventes at få en afgørende rolle i fremtidens fødevareproduktion globalt.
EY Entrepreneur Of The Year er en vækstskaberkonkurrence, der hylder succesfulde virksomheder. I år blev landsfinalen afholdt i Forum den 30. november.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.