Energianalyse uge 8: Geopolitikken helt afgørende for lavere pris

Finans | 16. februar 2026

Brent råolie - Geopolitikken helt afgørende for lavere pris

Ruslands og Irans geopolitiske overlevelsesstrategi betyder, at olieprisen må handle med en overpris for leveranceusikkerhed. Og mens Kinas vedholdende køb til strategiske olielagre bremser stigningen i verdens olielagre, så bliver tidspunktet for aftagende geopolitiske skærmydsler bestemmende for, hvornår Brent indleder sit fundamentale prisfald mod 55 dollar.

Diesel - Ufølsomme priser for levering i 2027

Vi venter lavere priser i 2. halvår, så først på det tidspunkt aftager indkøbspresset i 2026. Indtil da må tidligere prissikring kompensere. Vi anbefaler fokus på sikringen af 2027. Vores ventede prisfald slår kun begrænset igennem på priserne for leverancer i 2027, og det betyder i praksis, at vi anbefaler at placere faste ordrer på DKK 3,20 for en CAL27 – en løbende prissikring af hele 2027.

Naturgas - Europa hænger på neo-amerikansk LNG

Europas gaslagre slutter vinteren meget lave, og indfasningen af forbuddet mod russisk gas stiller store krav til, at nye amerikanske LNG-eksportterminaler tager over uden forsinkelser. Allerede i år mærker vi, hvor strategisk klogt det er at gå fra russisk til neo amerikansk gasafhængighed. Vi venter først lavere priser i sensommeren til en anbefalet 50 %-sikring af vinteren 2026/2027.

Læs hele analysen her.

Vigtig investorinformation.

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.