Energianalyse uge 50: Nu taber amerikanske LNG-eksportører penge på Europa
Finans
|
8. december 2025
Brent råolie
Konfrontationen med Rusland, Venezuela og Iran løfter Brent 8 dollar over det niveau, som de stigende olielagre tilsiger. Geopolitikken styrer derfor, hvornår Brent falder mod et mere fair niveau omkring 55 dollar. Vi vurderer, at det sker i 2. kvartal 2026. Prisfaldet vil senere igen skabe balance på oliemarkedet og løfte Brent tilbage over 60-70 dollar ind i 2027.
Diesel
Panik er afløst af ro, og raffineringsprisen stabiliserer sig. Vi ser ingen snarlig fred i Ukraine, og potentialet for et dieselprisfald er kun 45 øre. Besparelsen ved at udskyde prissikring er derfor lav. Vi anbefaler at sikre 50 % af forbruget, og hvis 2027 endnu ikke ligger der, vurderer vi CAL27 til ca. 3,30 kr. som attraktiv – kun 10 øre over prognosen.
Naturgas
Stor optimisme hersker på det europæiske gasmarked, hvor gasprisen i sidste uge faldt til det laveste siden foråret 2024. Vi ser dog flere reelle risici – senest med den kraftige prisstigning for amerikansk naturgas. Vi anbefaler at udnytte det lave prisniveau og prissikre en større andel end normal af denne vinters gasforbrug. Fasthold en normal prissikring af næste vinter 2026/2027.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.