Energianalyse uge 42: En kold vinter kan tømme EU’s gaslagre

Finans | 12. oktober 2026

Brent råolie – Hormuz-paradokset: Mere olie, højere Brent

Markedet mangler ikke råolie. Markedet mangler råolie de rigtige steder. Derfor kan Brent stige, selv om olieflowene gennem Hormuz gradvist normaliseres. Den fortsatte mangel på tankskibe, høje fragtrater og høje forsikringspræmier holder det fysiske oliemarked fragmenteret og får os til at løfte vores Brent-prognose til 110 dollar pr. tønde i 4. kvartal 2026 og 85 dollar pr. tønde i 3. kvartal 2027.

 

Diesel – Høje priser, men ingen mangel

Den reelle risiko er ikke mangel på diesel, men høje dieselpriser, og vi har løftet dieselprognosen til DKK 7,75 pr. liter i 4. kvartal 2026. EU's egne raffinaderier og betydelige diesellagre reducerer risikoen for fysisk mangel denne vinter. Derfor ser vi fortsat størst værdi i at fokusere prissikringen på forbruget i 2027 og 2028, hvor leveringspriserne handles markant under spotmarkedet.

 

Naturgas - En kold vinter kan tømme EU’s gaslagre

EU går ind i vinteren med usædvanligt lave gaslagre, og en kold vinter kan bringe lagrene tæt på udtømning. Vi vurderer derfor, at markedet fortsat skal understøttes af høje priser for at tiltrække LNG til Europa, og vi fastholder vores prognose om €90/MWh i 4. kvartal 2026. Vi anbefaler et normalt omfang af prissikring i overensstemmelse med finanspolitikken.

Læs hele analysen her.

Vigtig investorinformation.

Nøgleord

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.