Energianalyse uge 40: Saudi Arabien truer verdens olieproducenter
Finans | 30. september 2024
Brent råolie
OPEC har netop bekræftet sin stålsatte tro på stærk olieefterspørgsel i 2025, mod 2030 og selv mod 2050. Indicierne hober sig ufortrødent op i retning af en ny strategi hos OPEC+ alliancen. Vi holder endnu prognosen for 2025 i $70, men en evt. ny strategi om at disciplinere produktionen uden for OPEC+, eller selv internt over for de lande som snyder, og Brent falder under $60 til næste år.
Diesel
Europæiske diesellagre stiger ikke længere, vedligeholdelsessæsonen er i gang og raffinaderierne er begyndt at skære i produktionen. Olieprisens stabilisering bliver udfordret af en tvivlsom strategi i OPEC+ alliancen, og risikoafdækningen er yderligere udfordret af en flad terminskurve. Vi anbefaler en normal risikoafdækning mod ultimo 2024 og en lav risikoafdækning mod efteråret 2025.
Naturgas
Velkendte og indprisede vinterrisici står konfronteret over for solide europæiske gasfundamentaler. Vi venter et handelsinterval mellem €32 - €43 gennem denne vinter. Med en næsten flad terminskurve er der ikke nogen betydende besparelse at gå efter, og vi anbefaler en normal risikoafdækning af denne vinters budgetterede gasforbrug ift. finanspolitikken.
Læs hele analysen her.
Vigtig investorinformation.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.