Energianalyse Uge 24: Brent- og dieselprognose for 2025 sænket, og naturgas løftet.

Finans | 10. juni 2024

Brent råolie

Yderligere prognosejustering i denne uge. Vi venter et olieunderskud for 3. kvartal og en stigning mod $90-toppen, mens 2025 med en høj sandsynlighed nu bliver præget af et olieoverskud, som resulterer i lageropbygning og et prisfald mod 2023-bunden nær $75… hvis OPEC+ ikke sætte sin Forward Guidance på pause i 2025. Seneste 2 års prisinterval $75 - $90 fortsætter dermed.

Diesel

Vores væsentligt ændrede prognose for råolie betyder, at også den samlede dieselprognose er omlagt. Efter en kortvarig stigning i dieselprisen mod oktober i år venter vi prisfald mod juni 2025. En høj risikoafdækning KAN reduceres i tiden mod oktober. Er risikoafdækningen lav, er det stadig attraktiv at terminssikre mod juni 2025, da dette kan ske til en lavere pris end både i dag og forventet til juni 2025.

Naturgas

Mens genopfyldning af gaslagrene forløber solidt, så priser markedet en tiltagende risikopræmie for tab af russisk gas. LNG-gas, som Europa potentielt skal udkonkurrere fra Asien. Vi løfter prognosen for vinteren til €50. Er fuld risikoafdækning af vinterens forbrug ikke tidligere gennemført, så betyder vores nye prognose, at det er attraktivt at terminssikre sig med en vinterkontrakt til omkring €37.

Læs hele analysen her.

Vigtig investorinformation.

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.