Energianalyse: Geopolitiske konfrontationer har ikke passeret toppen

Finans | 8. april 2024

Naturgas
Genopfyldningen af Europas naturgaslagre er nu påbegyndt. Det er vores vurdering, at muligheden for et yderligere prisfald versus risikoen for en prisstigning under genopfyldningen ikke er favorabel. Afslut risikoafdækningen af næste vinter nu.

Diesel

Den europæiske raffineringspris er presset af dieseleksport fra Kina og Indien. Det er dog vores vurdering af de fundamentale drivkræfter, at raffineringsprisen senere i 2024 returnerer til et  højere niveau end i dag, og med en stigende pris for råolie betyder det samlet stigende dieselpriser. Vi anbefaler at risikoafdække dieselforbruget ind i 2025, hvor terminsmarkedet tilbyder lavere priser end i dag.

Brent råolie

Krigene i Europa og Mellemøsten forhøjer risikopræmierne og olieprisen mere end udsigten til en større olieefterspørgsel. Data for olielagre viser endnu ikke klare tegn på fald, og OPEC+ fastholder derfor produktionsbegrænsningerne. Vi venter, at Brent råolie stiger til $97 ind i 2025.

Læs hele analysen her.

Vigtig investorinformation

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.