En af Danmarks største salatproducenter udvider produktionen
Erhverv | 25. september 2013
Per Hardenberg grundlagde A.P. Grønt i 1978, og siden har det vokset sig til en af Danmarks største producenter af salat fra friland. Der dyrkes specialsalater og babyleaves-produkter som rucola og spinat på flere hundrede ha jord ved Slangerup i Nordsjælland.
A.P. Grønt står selv for hele processen fra dyrkningen til pakningen af salaterne, og på 35 år er A.P. Grønt vokset til en virksomhed med over 100 medarbejdere. Produkterne forhandles til de førende danske supermarkedskæder og catering grossister. Derudover eksporterer og importerer de også i stor stil til og fra store dele af Europa.
Udover en meget specialiseret grøntproduktion udvikler A.P. Grønt desuden specialmaskiner til eget brug og til salg.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.