Eksportbarometer Q3 2025: Optimismen stiger efter toldaftale

Erhverv | 3. september 2025

Eksportbarometeret steg til 53 i 3. kvartal fra 50 i 2. kvartal, hvilket markerer et stemningscomeback efter det store fald til næstlaveste niveau siden 2020. Det nuværende niveau signalerer moderat optimisme med forbedringer på alle måleområder.

Hovedkonklusioner:

  • Eksportbarometeret er på et moderat optimistisk niveau på 53 i 3. kvartal og har dermed fået et lille comeback efter et stort fald i 2. kvartal til 50, der var det laveste niveau siden energikrisen i 2022.

  • Stigningen kommer efter, at der i juli kom en aftale på plads mellem EU og USA om 15 % told på varer til USA.

  • For virksomhederne er det helt sikkert meget positivt, at usikkerheden omkring handelsvilkårene med USA er blevet væsentlig mindre. Nu har man en idé om, hvad man kan planlægge ud fra, og vi ser ikke hele tiden skiftende udmeldinger og trusler.

  • En told på 15 % er selvfølgelig negativ, men godt 70 % af virksomhederne vurderer, at man ikke vil være hårdt ramt, så man feks. skal afskedige medarbejdere. Det afspejler formentlig dels, at EU er et større marked for mange virksomheder, og dels at 15 % told er til at håndtere og langt fra lukker ned for handel til USA.

  • Næsten 80 % angiver, at tolden bliver sendt videre til USA, så enten forbrugeren eller importøren betaler. Man har dermed ikke tænkt sig at sætte prisen ned.

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.