Eksportbarometer falder og priserne stiger
Erhverv | 3. september 2024
Eksportbarometer for tredje kvartal viser et lille fald men fortsat et optimistisk niveau. Rentestigninger fylder mindre for virksomhederne, som til gengæld melder om lidt stigende salgspriser.
Optimismen hos de danske eksportører er fortsat på et flot niveau, når man ser på resultaterne af Eksportbarometer for tredje kvartal 2024. Indekset falder fra 55 til 54, hvilket indikerer en pæn optimisme. Det er dog første gang, vi ser et fald i barometerindekset siden andet kvartal 2023.
Baseret på besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen, er der mange store udfordringer for eksportvirksomhederne i øjeblikket. Mest fylder de høje renter, men efter en rentenedsættelse i juni og udsigten til endnu en i september, er andelen af virksomheder, der anser det høje renteniveau for en eksportmæssig udfordring faldet fra 59 til 55 procent. Dernæst kommer valutaudvikling og mangel på arbejdskraft, der begge tegner sig for 16 procent.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.