Denim Project hyrer eksterne kompetencer til væksteventyr
Got a Minute?
|
13. januar 2022
Steffen Gjøttrup står sammen med en håndfuld dedikerede medarbejdere bag brandet Denim Projects, der opstod tilbage i 2013. I 2018 købte Steffen Gjøttrup, Thor Enevoldsen og Kristoffer Vandsø sig ind i Denim Projects, der sælger herre- og dame tøj til nogle af de største online-udbydere i Europa.
Denim Projects har været på en stejlt opadgående vækstrejse siden 2018 og kræfterne bag driver en virksomhed, hvor de med egne ord ”vil være speedbåden, der kan vende hurtigt”. Medarbejderne har solid erfaring fra mange år i den mere corporate del af tøjbranchen, og med Denim Projects vil de udfordre måden at drive virksomhed på.
De er kun en lille fast stab hos Denim Projects, men til gengæld hyrer de freelancere til de kompetencer, de ikke selv besidder, herunder hele den finansielle del. Det gælder om at være agil i marked som forandrer sig fra dag til dag. Jyske Bank kunne se potentialet i Denim Projects og hjælper dem med rådgivning indenfor valutakøb, remburser og investeringer.
Denim Projects mission er at tilbyde kunderne tøj til en pris, der overrasker på den gode måde, og at tilbyde et udvalg, der i høj grad giver kunderne mulighed for selv at sammensætte sin unikke stil. Med udtrykket ”You are your own Denim Project” ønsker de at inspirere til, at man klæder sig, som man har lyst til.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.