Dansk økonomi: Jyske Bank hæver sin vækstprognose

Om Jyske Bank | 24. juni 2014

Jyske Bank hæver sin vækstprognose for dansk økonomi. Banken venter nu en vækst i Danmark på 1,4 pct. i år og 1,6 pct. næste år mod tidligere ventet 1,2 pct. og 1,5 pct.

"Det er fortsat eksporten, der driver fremgangen, men som noget nyt rører privatforbruget også på sig. Og på arbejdsmarkedet er beskæftigelsen steget med næsten 30.000 personer det seneste år. Vi er endnu ikke overbevist om, at danskerne er helt færdige med at spare op, selvom nøgletallene lige nu ser rigtig lovende ud. Og derfor ligger vores vækstskøn lidt lavere for 2015, end de 2 pct. som både regeringen og vismændene forudser, siger Jyske Banks seniorøkonom, Niels Rønholt.

 

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.