Business and Media: Medier og virksomheder kæmper om opmærksomhed
Erhverv | 16. januar 2018
NGO’er, organisationer og globale koncerner byder i højere og højere grad ind på mediemarkedet. Flere og flere byder ind med både indhold og egne historier til både medierne og forbrugerne. På mange måder er medielandskabet, som vi kender det i opbrud, og måden forbrugerne bliver eksponeret for indhold har ændret sig.
Det var temaet, da Jyske Bank, Envision, Danmarks medie- og
Journalisthøjskole og Erhverv aarhus for tredje gang åbnede dørene til
arrangementet Business and Media. Denne gang under titlen ”kampen om indholdet”.
Dagens panel bestod blandt andet af direktør for VisitAarhus, Peer H
Kristensen, som har taget den nye virkelighed til sig, i jagten på at få flere
turister til Aarhus.
Gennem de seneste 3 år har de arbejdet med en platform, hvor de tilbyder journalister i hele verden både tekster og billeder, for at få indhold om Aarhus som turistdestination ud over landegrænserne.
En af dagens hovedtemaer var begrebet troværdighed. For hvordan kan forbrugeren være sikker på, at indholdet er reelt, når afsenderen har en klar interesse i at vise en bestemt vinkel?
Se en del af dagens debat i indslaget over artiklen.
Læs mere om erhverv Aarhus her
Fjerde udgave af Business and Media finder sted 30. marts. Læs mere her
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.