BorgenLateNight SPECIAL- Bødskov truer bankerne: Nu skal der rettes op

Borgen Late Night | 29. november 2018

Formanden for Folketingets erhvervsudvalg, Morten Bødskov (S) retter kraftig kritik af danske pengeinstitutter.

- Når man ser på de her sager, er der en rød tråd i det: Man går lige til grænsen, nej ikke bare til grænsen, man søger efter huller i lovgivningen for at udnytte lovgivningen, som man har set det i de seneste sager med aktieudbytte.

-Der er ingen tvivl om, der er et kæmpeproblem, siger han.

- Den folkelige forargelse overfor denne sektor er enorm. De skal fortælle danskerne hvilken samfundskontrakt, de er en del af? Samfundet reddede dem under finanskrisen med enorme summer og i samme periode kørte man videre med skattely og hvidvask. Man kan ikke fortænke danskerne i at være forargede.

Morten Bødskov foreslår, der bliver lavet et nyt adfærds-kodeks for finanssektoren i Danmark.

Desuden diskuterer Bødskov, Qvortrup og Trier den hårde ordkrig med Venstre om, hvem der har skylden for sammenbruddet i SKAT. S kan vel ikke frasige sig et stort ansvar? spørger Lars Trier.

Lars Trier udfordrer også Bødskov: Forleden trådte Hyldahl fra ATP tilbage med et gyldent håndtryk på op imod syv mio. kr. - er det okay?


BORGEN SPECIAL PÅ MANDAG:

På mandag holder Finans Danmark, finanssektorens brancheorganisation,  årsmøde, hvor Morten Bødskov skal tale og han lover en kraftig opsang til finanssektoren. Borgen Late Night sender en special-udsendelse fra mødet, hvor Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen samler op på dagen.






Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.