Borgen Late Night Special - Selvpiskning er ikke nok
Borgen Late Night | 3. december 2018
Et meget atypisk årsmøde i Finans Danmark. Selvpiskning er det ord, der falder de politiske kommentatorer Henrik Qvortrup og Lars Trier ind.
Formanden for Finans Danmark, Michael Rasmussen, sagde bl.a., - At der er begået så alvorlige fejl i sektoren, at der er tale om brud på den kontrakt med samfundet, vi som banker og kreditinstitutter har til opgave at leve op til.
Erhvervsminister Jarlov var meget skarp i sin kritik. "Ord er ikke nok", sagde han på mødet. Det sidste punktum er ikke sat, påpegede han.
Så et totalt knæfald fra sektoren er ikke nok. Der vil komme pålæg og sagen bliver et omdrejningspunkt i den kommende valgkamp, mener Qvortrup og Trier.
De mener, der er tale om et paradigmeskifte i politikernes opfattelse af bankerne.
- Fra at have været nogen af de mest feterede er de nu på linie med landbruget og andre med dårligt image, siger Lars Trier.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.