Borgen Late Night: Regeringen tvinges i stigende grad ud i svære valg
Borgen Late Night | 14. juni 2021
Det er endegyldigt slut med at regeringen dikterer vilkårene i dansk politik. Nu tvinges den i stigende grad til at skulle vælge mellem sit parlamentariske grundlag og den borgerlige opposition og dermed udsætte sig selv for kritik.
Der udestår forhandlinger om infrastrukturinvesteringer og forhandlinger om støtte til landbruget samt øget regulering til erhvervet. Særligt landbrugsforhandlingerne ser svære ud for regeringen. Senest tvinges regeringen til at forholde sig til en sygeplejerske-strejke, der næsten kun kan ende med et regeringsindgreb.
Regeringen har med en aftale med blandt andre DF gennemtrumfet en ideologisk model for elevfordelingen på gymnasierne baseret på forældrenes indkomst, der ligner et opgør med det frie skolevalg, og det vækker hård kritik fra de borgerlige partier, der ikke er med i aftalen.
Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.