Borgen Late Night: Politisk paradigmeskift

Det nye nationale kompromis, som S-regeringen netop har indgået med Venstre, Konservative, De Radikale og SF, markerer et gennemgribende vendepunkt i dansk politik. I løbet af blot en uge har fronterne flyttet sig fundamentalt på Christiansborg: Ruslands invasion i Ukraine har således skabt en historisk opbakning til markant højere forsvarsbudgetter. De fem partier er enige om at give forsvaret op til 18 mia. kr. mere, hvert år, og det er så svimlende mange penge, at de samtidig har været nødt til at ændre budgetloven for at kunne køre med større underskud fremover.

Vendepunktet kan ikke overvurderes. Om under tre måneder skal vælgerne også til folkeafstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet: Onsdag 1. juni skal danskerne igen stemme om én af de undtagelser, som flertallet hidtil har ønsket at bevare. Men folkestemningen kan være vendt pludseligt. Ja-siden satser på, at krigen i Ukraine vil få danskerne til at droppe forbeholdet. Omvendt er nej-siden allerede fundet de gamle skræmmekampagner om bl.a. en EU-hær frem fra mølposen. Udfaldet er langt fra givet på forhånd.

Strømmen af krigsflygtninge fra Ukraine har også vendt op og ned på udlændingepolitikken. Et bredt flertal er netop blevet enige om en særlov. Men ét parti stikker ud: De Konservative afviste i første omgang at ville give ukrainske krigsflygtninge en hurtigere adgang til Danmark. Partiformand Søren Pape ville ikke være med – indtil folketingsgruppen så alligevel sagde ja. Slingrekursen stiller spørgsmålstegn ved Papes lederevner: Har De Konservatives formand diskvalificeret sig som borgerlige statsministerkandidat under de seneste dages kaos?

Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua