Borgen Late Night: Pape-nedtur bidrager til Mettes momentum
Borgen Late Night | 11. oktober 2022
Vi er en uge inde i valgkampen, og den første måling er kommet, der nu viser rent rødt flertal. Måske en ren tilfældighed? På den anden side er de målinger, der har vist rent blåt flertal pludselig forduftet.
Skyldes det, at vælgerne forlader K og dømmer Søren Pape ude som
statsministerkandidat? K-formanden har længe været plaget af en række sager med
forbindelse til eksmanden, og senest har Pape fået heftig kritik for en
bemærkelsesværdig udtalelse, hvor Grønland sammenlignes med Afrika.
Centralt står dog stadig Lars Løkke, som med sit parti Moderaterne lige nu med stadigt bedre målinger, har bragt sig selv i en absolut nøglerolle, når magten skal fordeles. Der spekuleres allerede nu i, om han har lavet en underhåndsaftale med den siddende statsminister. Løkke har således overtaget de radikales ellers engang traditionelle rolle på midtens magtparti.
Spørgsmålet er i stedet, om
Sofie Carsten Nielsen kan overleve som partileder, hvis de elendige målinger
partiet lige nu oplever, også ender med at blive valgresultatet?
Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.