Borgen Late Night med Jens Rohde: - Magtarrogancen i dansk politik skal stoppes

Borgen Late Night | 31. maj 2018

- Magt stiger til hovedet, hvis du ikke har nogen til at holde dig nede.

Siger Jens Rohde, EU-politiker og folketingskandidat for Radikale Venstre. Og sigter direkte på Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Slagfærdig som altid.

Han udnævner sig selv til at være den nye Birthe Rønn Hornbech i dansk politik. Den som går mod strømmen. Rohde vil have de store partier til at revurdere deres holdninger til bl.a. udlændinge- og flygtningepolitikken.

- Det bliver svært, for der er nogle partier, som lever af frygten, siger han bl.a.

Rohde siger også, at de radikale vil udfordre Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen, hvis Soc. ikke anlægger en blødere linie på udlændingeområdet.

Op gennem 00erne var Jens Rohde Venstres politiske ordfører og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens tro væbner. I dag er Jens Rohde medlem af Radikale Venstre.


Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.