Borgen Late Night kort version: Udlignings-reform
Highlights | 30. januar 2020
Regeringen har spillet ud med en udlignings-reform, der skal sikre ens vilkår i kommunerne i Danmark. I følge regeringens forslag er det store summer, som skal rykkes rundt. Og forhandlingerne bliver komplicerede.
-Jeg forventer, at man ikke straffer effektive kommuner, som leverer en god, effektiv service til deres borgere og får mange penge ind i skat. De skal ikke straffes, siger således Silkeborgs borgmester Steen Vindum (V).
Men han håber på en aftale mellem S og V:
- Gerne med de Radikale ind over, så vi får noget, der er langtidsholdbart. For det her, har vi talt om i mange mange år. Min tidligere venstre-regering formåede jo heller ikke at lave en aftale på det her, siger Steen Vindum, som giver statsminister Mette Frederiksen (S) cadeau for at have modet til at spille ud med en svær reform.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.