Borgen Late Night Kickstart DK: -Grønt lys for enden af tunnelen, mener Morten Østergaard

Borgen Late Night | 29. april 2020

Danmark står med enestående muligheder for at sætte turbo på den grønne omstilling. Radikale Venstres leder Morten Østergaard er mere optimistisk nu end nogensinde før: Den beslutsomhed, som politikerne har fundet sammen om under krisen, skal hurtigst muligt veksles til handlekraft i klimapolitikken. 

Han har derfor heller ikke opgivet sit ultimative krav til statsminister Mette Frederiksen (S): Inden Folketinget går på sommerferie, skal der være vedtaget en ambitiøs klimahandlingsplan, som tilmed skal fremrykke investeringerne i grøn omstilling. Ellers må hun udskrive valg. 

I interviewet med Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen præsenterer Morten Østergaard her sin plan for, hvordan dansk økonomi bedst kan og skal kickstartes.


Specialserie

Frem mod sommerferien fokuserer Borgen Late Night i en række specialudsendelser på planerne for at kickstarte dansk økonomi efter coronakrisen.

Vi skal have svar fra politiske ledere og landets ministre.

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.