Borgen Late Night: Kaotisk retræte
Borgen Late Night | 17. august 2021
Den
danske regering er blevet overmandet af det tragiske kollaps i Afghanistan,
hvor de ansatte på ambassaden i Kabul har været nødt til at blive evakueret i
lyn og hast. Selv om regeringstoppen har blevet advaret om et muligt
sammenbrud, har hverken Udenrigsministeriet eller Forsvarsministeriet forberedt
sig på situationen - og det falder tilbage på ministrene.
Både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) står forpjuskede tilbage, og det kaotiske forløb kan skabe problemer for den socialdemokratiske regering, der virker til at have været mere optagede af indenrigspolitisk taktik end af det storpolitiske spil.
Dansk
Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt er netop blevet idømt en betinget
straf på seks måneders fængsel for dokumentfalsk og svindel med EU-midler.
Dommen er et hårdt slag mod ikke alene Morten Messerschmidt, men også Dansk
Folkeparti, der risikerer at blive trukket yderligere ned af skandalesagen. I
første omgang er dommen anket til landsretten, men problemerne vil kun trække i
langdrag for Dansk Folkeparti, der nu reelt kæmper for sin overlevelse.
Ugen begyndte med en ministerrokade, da den udskældte Joy Mogensen valgte at trække sig som kulturminister. I stedet har statsminister Mette Frederiksen indsat to loyale partisoldater. Men hvad er planen? Hør de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen diskutere ugens vigtigste begivenheder på den politiske scene i BorgenLateNight
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.