Borgen Late Night: Genistreg eller bluff?

Borgen Late Night | 5. maj 2021

Regeringen har netop præsenteret en opsigtsvækkende aftale med det afrikanske land Rwanda om et fremtidigt samarbejde om asyl. På papiret er S-regeringen dermed på vej til at indfri et af de mest markante valgløfter, nemlig idéen om at flytte den danske asylbehandling til et fjerntliggende land. Udlændingeminister Mattias Tesfaye kan være på vej til at føre et mestertræk ud i livet, som vil kunne kortslutte de borgerlige partier.

 

Spørgsmålet er dog, hvor meget substans der egentlig er i aftalen. Indtil videre er der kun tale om luftige hensigtserklæringer, og modellen er allerede afprøvet tidligere – uden succes. Israel måtte droppe en tilsvarende ordning med netop Rwanda, da sikkerheden for de udsendte asylansøgere ganske enkelt ikke kunne garanteres. Så er S-regeringen må snarere på vej tilbage til en fuser?

 

Indenrigspolitisk kan Rwanda-modellen dog give point, særligt i en situation, hvor de borgerlige partier i forvejen er i indre slagsmål. Hør også om det voldsomme udfald fra Claus Hjort Frederiksen mod Lars Løkke Rasmussen. Balladen i blå blok er kun lige begyndt. Samtidig er de røde partier også begyndt at miste tålmodigheden med S-regeringen. Dansk politik er bestemt ikke kedeligt for tiden.

 

Se BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.