Borgen Late Night: Forsvarsballade
Borgen Late Night | 23. januar 2024
Statsminister Mette Frederiksen og flere socialdemokratiske ministre er gået hårdt til angreb på ejeren af det konkursramte Nordic Waste, Torben Østergaard-Nielsen. Han bliver hængt ud på Christiansborg som en skurk, der løber fra sit ansvar for at rydde op efter miljøskandalen i Ølst uden for Randers. Forsøger Socialdemokratiet at piske en stemning og udnytte en folkestemning? Eller er der reelt nye politiske initiativer på vej, som fremover vil påføre virksomheder et større økonomisk ansvar?
På forsvarsfronten er uenighederne samtidig brudt ud for åbent tæppe: Partierne i Folketinget er bestemt ikke enige om vilkårene for at sende en fregat i krig i Mellemøsten. For risikerer Danmark at skulle give ophold til flere pirater og terrorkrigere? Og er der overhovedet en gennemtænkt plan for, hvordan Danmark nu skal føre en mulig angrebskrig i Yemen? Endnu større er balladen om kvindelig værnepligt. Ikke mindst intern i SVM-regeringen.
Se Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.