Borgen Late Night: Det store julebageri
Borgen Late Night | 6. december 2022
Fungerende statsminister Mette Frederiksen erkender, at hun har slået et meget "stort brød" op ved at satse alt på at danne en midterregering. Men samtidig fortæller hun om de lukkede forhandlinger, at hun er "optimistisk og håbefuld". Det begynder at lugte af en ny regering inden jul.
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen sender også signaler, der tyder på, at et historisk regeringssamarbejde snart kan være på vej. Han erkender samtidig, at der selvfølgelig vil være tale om "løftebrud", hvis han træder med ind i en SV-regering. Men det er prisen værd, må man forstå.
Hør også om de Konservatives exit fra
regeringsforhandlingerne, som reelt er endnu et nederlag for Søren Pape
Poulsen. Om Lars Løkke, der stadig rumsterer på sidelinjen, og sidst, men ikke
mindst Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, der er fanget i
retsdrama om svindel og dokumentfalsk.
Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske
kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.