Borgen Late Night: Claus Hjort gør status over regeringen

Borgen Late Night | 24. april 2018

Venstres stærke mand gennem mange år, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, gør status over regeringens tid.

Hjort mener, der gennemføres meget under denne regering, men at regeringen fremstår “kaospilotagtige” i det daglige. Substansen er ok, men det kunstneriske indtryk kan trænge til et løft.  December var f.eks ikke køn, erkende han.  Med et slet skjult hip til Liberal Alliance. 

Han er bekymret for det, han kalder twittersamfundet, hvor mange politikere kommer til kort. "Det ligger fjernt for mig at sige noget provokerende på syv linier", siger han og bemærker, at partifællen Søren Pind gik langt over stregen i debatten på twitter om omskæring af drenge.

Claus Hjort siger også, "det er blevet legitimt at svine Løkke til". Årsagen er bl.a. Løkkes egen, fordi Lars Løkke "gjorde sig sårbar med nogle af de gamle sager,” erkender Claus Hjort. Men alligevel forsvarer han, som altid, sin statsminister til det sidste.

Hjort gør i øvrigt også meget ud af at rose S og Mette Frederiksen. 





Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.