Borgen Late Night: Barselsbombe på Borgen
Borgen Late Night | 14. september 2021
Til stor overraskelse for de store partier i Folketinget er arbejdsmarkedets parter, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, netop blevet enige om en opsigtsvækkende aftale, der skal ligestille barselsorloven mellem mødre og fædre.
Flere af de borgerlige partier raser, og
Socialdemokratiet har også hidtil været imod. Er der tale om et indgreb i
familiernes frihed til selv at bestemme? Eller snarere et snusfornuftigt
forslag, som blot bringer reglerne på omdrejningshøjde med et moderne
arbejdsmarked, hvor kvinder er lige så godt uddannede som mænd?
De borgerlige er internt splittede, da Venstre
umiddelbart ser ud til at besinde sig på udviklingen. De andre partier er vrede
og næsten i chok. Men alt et ikke splid, for til gengæld er de blå partier
netop gået sammen om et fælles landbrugsudspil, der på papiret er mere grønt
end S-regeringens udspil i de langstrakte maratonforhandlinger om en
klimareform af dansk landbrug.
Den kommende weekend tegner til at blive en politisk
‘super-lørdag’ med socialdemokratisk kongres i Aalborg, landsmøde hos De
Radikale og Konservative og ikke mindst et muligt dramatisk årsmøde i Dansk
Folkeparti. Er Kristian Thulesen Dahl ved at miste kontrollen med partiet?
Se ugens BorgenLateNight med de to politiske
kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.