Boligpriserne fortsætter opturen
Privatøkonomi | 10. september 2013
De danske boligpriser fortsætter sin fremgang, men den positive udvikling er primært centreret omkring København. Det kan på sigt føre til bobletilstande på især ejerlejligheder i landets hovedstad.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at huspriserne i hele landet det seneste kvartal gennemsnitligt steg med knap 2 pct.
Siden bunden af markedet i 2009 er huspriserne nu oppe med samlet 5 pct.
Ejerlejligheder steg i 2. kvartal med 3,5 pct. på landsplan, og har nu siden 2009 rejst sig med flotte 15 pct.
Ifølge seniorøkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt, er udviklingen positiv for dansk økonomi. Dog kan den geografiske skævvridning blive et problem på sigt.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.