Boligpriser i København: Fortsat stigende priser på ejerlejligheder
Bolig | 9. marts 2015
I februar kunne sælgerne af ejerlejligheder i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner i gennemsnit lægge 1,6% til prisen. Prisen er nu 8,2% højere end for et år siden. Salgstiden er yderligere reduceret og er nu helt nede på 3 måneder. Og der bliver givet stadigt lavere nedslag i prisen ved handel med ejerlejligheder i København.
Udbuddet faldt med 6,2%. Det er også et udtryk for den stigende efterspørgsel på de Københavnske ejerlejligheder. Udbuddet kan ikke følge med efterspørgslen og antallet af lejligheder til salg er det laveste i 5 år.
Boligsidens Markedsindeks produceres i samarbejde med Boligsiden.dk. Den nye programserie sendes i starten af hver måned og giver et overblik over udbud, salgstid, salgspris og nedslag på ejerlejligheder i København, samt på boliger på landsplan og i landets 17 største kommuner
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.