Boligpriser i København: Fortsat stigende priser

Bolig | 9. april 2015

I marts steg priserne på villaer og rækkehuse i Københavns kommune med 2,5 %. Det er over landsgennemsnittet, og villaer i København kommune koster nu 11,6 % mere end samme tid sidste år.

København kan også præstere en af landets hurtigste salgstider på kun 100 dage. Det tempo overgås kun af nogle få af de øvrige Hovedstadskommuner.

En københavnervilla blev solgt 6,6% hurtigere i marts end i måneden før.
At der er pres på boligmarkedet i København afspejler sig også i at der blev givet 5,6% mindre afslag på prisen og udbuddet faldt med 1,5% i marts, når man sammenligner med måneden forinden.

Boligsidens Markedsindeks produceres i samarbejde med Boligsiden.dk. Den nye programserie sendes i starten af hver måned og giver et overblik over salgspris, salgstid, nedslag og udbud på ejerlejligheder i København, samt på villaer og rækkehuse på landsplan og i landets 17 største kommuner

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.