Boligøkonom: Boligpriser faldt i august - men det er et sundhedstegn

Bolig | 3. november 2016

Boligpriserne faldt i august. For parcelhuse hele 1,6 pct.

Selvom boligøkonom Mikkel Høegh er forbavset over hvor meget parcelhusene er faldet, er der ingen grund til at male fanden på væggen, mener han.

Det danske boligmarked viser sunde reaktioner. Og boligerne har henover året været en ret god forretning, siger Mikkel Høegh.



Boligøkonomens faktabox:

I kølvandet på finanskrisen, er der kommet en række krav til boligkøbere for at sikre, at økonomierne kan bære et huskøb. Mikkel Høegh kalder det i tv-indslaget for "nåleøje":

"I forhold til kreditgivningen i bankerne, til køb af bolig, er der over det seneste år kommet flere krav.

Eksempelvis skal man generelt stille med 5 pct. i egenkapital for at købe bolig, man skal godkendes til fast rente plus 1 pct. og der er også krav om, hvor stor ens gældsfaktor må være i vækstområderne, hvis man vælger variabel rente. Særligt lejlighederne er typisk placeret i vækstområderne og ofte finansieret med variabel rente.

Alle disse krav har generelt for den finansielle sektor ført til strammere kreditgivning, hvis man ser på Nationalbankens udlånsundersøgelse blandt banker og realkreditinstitutter i Danmark, " siger Mikkel Høegh.

Læs evt. om Jyske Banks boliglån på 

https://www.jyskebank.dk/


I redaktionen: Anette von Benzon og Tommy Kristensen. redaktionen@jyskebank.dk






 

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.