Boliglån: Skal jeg opkonvertere mit 2 procents lån?

Bolig | 17. juni 2015

De 30-årige boligrenter er steget pænt på det seneste.

Det betyder, at de boligejere, der i sin tid fik hjemtaget et fastforrentet 2 procents lån nu kan overveje en såkaldt opkonvertering og dermed skære af restgælden.

Hovedreglen er, at der skal være 1,5 pct.points forskel i kuponrenten for at en konvertering giver mening. Aktuelt er det altså en opkonvertering fra 2 pct. til 3,5 pct. fastforrentet, der er tale om.

En opkonvertering er dog en spekulativ manøvre, hvor man så og sige spiller på, at kunne konvertere ned i rente igen på et senere tidspunkt.

Seniorstrateg Ib Fredslund Madsen forklarer, hvilke overvejelser man skal gøre sig ifm. en eventuel opkonvertering.

Læs mere her 

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.