Bankdata og Jyske Bank indgår et IT-samarbejde
Om Jyske Bank | 1. september 2010
Aftalen indebærer, at Jyske Bank bliver medlem af Bankdata. Jyske Bank vurderer, at samarbejdet rummer et besparelsespotentiale på 200 mio. kr. årligt fra år 2013.
Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, kalder det for en win-win situation for både Bankdata og Jyske Bank.
Bankdata består nu, med Jyske Banks indtræden, af 15 medlemsbanker Sydbank har indtil nu været det største medlem. Bankerne samarbejder om drift og udvikling af it-løsninger og sikkerhed og det samarbejde skal Jyske Bank nu være en del af.
Jyske Bank flytter udviklingen af IT-systemer til Bankdata. Samtidig er det hensigten, at Bankdata flytter driftsopgaver den modsatte vej nemlig til JN Data i Silkeborg, der i forvejen er driftscentral for blandt andre Jyske Bank.
Medlemmer af Bankdata:
Alm. Brand Bank, Djurslands Bank, Aarhus Lokalbank, Kreditbanken, Nordfyns Bank, Nordjyske Bank, Nørresundby Bank, Ringkjøbing Landbobank, Skjern Bank, Sparekassen Sjælland, Sydbank, Tønder Bank, Vestfyns Bank, Østjydsk Bank og Jyske Bank.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.