Backpackeraften i Jyske Bank giver inspiration til unge

Privatøkonomi | 30. oktober 2017

Cambodja, New Zealand eller USA?

Drømmene er mange for de tusindvis af unge, som efter endt uddannelse søger ud for at opleve verden, inden skolebøgerne på den videregående uddannelse igen kalder.

Men det kan være svært at vælge den perfekte rejse, og finde ud af, hvad man skal være opmærksom på, inden man bestiller billetten.

Derfor inviterer rejsearrangøren AdventureDK og Jyske Bank til en lang række backpackeraftener rundt om i landet, hvor unge mellem 18 og 29 kan få gode råd til økonomien før og under rejsen, samt finde inspiration til den helt rigtige rejsedestination.

Første arrangement løb af stablen i Jyske Bank i Aarhus, som du kan se, hvordan foregik, ved at se videoen over artiklen.

Du kan læse mere om kommende arrangementer på jyskebank.dk/backpacker

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.