Apples salgsrekord af iPhones var ikke nok
Finans | 28. januar 2014
Det var ikke nok for teknologigiganten Apple at sikre en kvartalsrekord på 51 millioner solgte iPhones i den vigtige julehandel.
For efter at have præsenteret sit kvartalsregnskab mandag, hvor det samlede salg og bruttomarginalen levede op til analytikernes forventninger, måtte selskabet notere et fald på otte procent på Wall Street.
Investorer håber, at Apple snart er på vej med et nyt produkt. Den seneste nyhed var iPad'en i 2010. Spekulationerne går på, at et smartwatch kan være på vej eller måske et tv-produkt. Men indtil videre lader Apple fortsat forbrugerne vente på 'the next big thing' inden for gadgets.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.