App'en Be My Eyes hjælper blinde til at se

Erhverv | 13. juli 2015

Be My Eyes er en nytænkning af frivillighed - målet er at skabe et online korps af frivillige øjne til hjælp for blinde.

Be My Eyes går ud på at udstyre blinde med ”et par øjne”, som de kan have i lommen. Dette sker ved, at den blinde starter Be My Eyes app'en på sin mobiltelefon og bliver sat i direkte videoforbindelse med en seende person. Den seende hjælper kan via kameraet i den blinde persons mobiltelefon se, hvad den blinde peger på med mobiltelefonen og hjælpe til at løse en opgave, som kræver 'et par øjne'. Opgaven kan f.eks. være aflæsning af datoen på en mælkekarton, se om to strømper er ens, aflæse knappen på vaskemaskinen, osv.

Be My Eyes er én af de ti udvalgte startups, der har deltaget i det ti uger lange acceleratorprogram Thinkubator fra den 7. april – 19. juni 2015.

Få en e-mail, når der er nyt på kanalen "Erhverv"