Aarhus Festuge: Streetart og podcast i Byparken
Aarhus festuge | 1. september 2019
Gennem hele Aarhus Festuge er der skruet op for farverne og lytteoplevelserne i Byparken.
Man kan komme helt tæt på en række af verdens anerkendte streetartkunstnere og overvære processen fra start til slut, når de maler farvestrålende motiver på 5x5 meter store vægge, som står placeret ned langs den aflukkede Frederiks Allé.
I Kuplen kan man lytte til en masse gode podcasts, men samtidig har man også mulighed for selv at producere fortællinger, som kan blive afspillet foran publikum i Kuplen. Man kan endda deltage i en podcast-konkurrence, der løber hele ugen og med en førstepræmie på 5.000 kr. Som en del af konkurrencen vil man dagligt blive introduceret til et område i Aarhus af en kendt aarhusianer.
_____________________________________________________________________
Journalist: Mette Sonne Rohde
Fotograf: Martin Semler
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.